Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 107
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
McCormick udvider: Søsætter flere modeller med ny transmission

Oprettet 09.01.19 kl. 12:03

X7-serien får nu tre mindre modeller med den nye P6-Drive powershift-transmission - alle med firecylindrede motorer.

Af John Christensen

Foto: John Christensen.
X7-serien med P6-Drive transmission bliver udvidet med yderligere tre modeller - alle med firecylindrede motorer - og bringer nu serien op på i alt otte modeller. Traktorene er blevet lanceret på Lamma Show i Birmingham, England.

LandbrugsAvisen, Lamma Show, England.

I efteråret lancerede McCormick en ny udgave af X7-serien med en ny powershift-transmission ved navn P6-Drive. Dengang præsenterede McCormick fem modeller fra 151 til 206 hestekræfter (maks. effekt), men på engelske Lamma Show har McCormick præsenteret tre mindre modeller i serien.

X7.440, X7.450 og X7.460 får alle en firecylindret 4,5 liters FPT-motor, mens de fem større modeller alle benytter en sekscylindret variant. Ud over det byder de tre nyeste medlemmer på samme komfort og udstyr i kabinen som resten af serien.

Ydelsen spænder fra 141 til 166 heste, hvilket betyder, at de to største modeller overlapper med de mindste traktorer med rækkesekser.

At McCormcik benytter motorer fra FPT betyder også, at X7'erne kun bruger SCR-teknologi til efterbehandling af udstødningsgassen - ingen partikelfiltre og recirkulation af udstødningsgassen.

Flere gear i grupperne

I forhold til den gamle powershift-transmission udmærker P6-Drive sig ved at have fem grupper med hver seks powershift-gear. Tidligere var der kun fire i hver gruppe.

Samtidig har McCormick også indført skifteautomatikker på transmissionen, så den selv skifter op og ned mellem gearene afhængig af belastning og motoromdrejninger.

ZF står bag P6-Drive, ligesom ZF også er leverandør af den trinløse VT-Drive variant til X7-serien.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00