Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 103
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Stor på læssemaskiner: Nu bliver Manitou endnu større

Oprettet 08.01.19 kl. 15:46

Fremover vil Manitou være med på markedet for skridstyrede minilæssere. I alt 11 modeller skal tage konkurrencen op.

Af John Christensen

Foto: John Christensen.
Manitou 2700V bliver en af i alt 11 forskellige skridstyrede modeller af minilæssere fra Manitou.
Foto: John Christensen.
Du kan tilvælge en fuld lukket kabine på de større modeller i serien.

LandbrugsAvisen, Lamma Show, England.

Manitou ligger i top to, når det gælder om at være størst på teleskoplæssere. Nu vil den franske koncern også være med på de skridstyrede minilæssere.

På den engelske Lamma-udstilling, hvor LandbrugsAvisen er til stede, har Manitou præsenteret de nye maskiner, der kommer til at bestå af i alt 11 modeller fordelt på fire grupper. Den mindste model starter ved blot 24 heste, mens den største i serien, Manitou 4200V topper ved 120 hestekræfter.

Helt nyudiklede er maskinerne dog ikke. I 2007 købte Manitou de to mærker Gehl og Mustang, der begge har skridstyrede minilæssere på programmet. Det er i princippet disse maskiner, der nu kommer i de røde Manitou-farver.

»Konstruktionsmæssigt vil der ikke være nogen forskel på maskinerne. Det er brandingen, der adskiller dem,« fortæller Frederik Crul, produktansvarlig hos Manitou.

Manitou udstiller 2700V på udstillingen. Den er en del af gruppen på de fire store modeller med hydrostisk transmission. Den kan også udstyres med en fuld lukket kabine, hvis der er behov for det. I så fald er der også mulighed for aircondition.

De 11 forskellige modeller vil efter planen blive rullet ud på det europæiske marked i løbet af første halvår 2019.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00