Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 99
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Samson overtager fransk konkurrent - bliver Europas største

Oprettet 04.01.19 kl. 10:05

Med virkning fra i dag, fredag d. 4. januar, overtager Samson Group aktiviteterne i Pichon Industries, som fremstiller gyllevogne, redskaber og møgspredere på to fabrikker i henholdsvis Frankrig og Polen.

Af John Christensen

De to virksomheder komplimenterer hinanden godt på såvel produkter, produktion og distribution, mener adm. direktør Lars Henriksen om Samsons opkøb af Pichon Industries. Arkivfoto: Christian Juel Jørgensen.

Samson Group har overtaget Pichon Industries. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Med overtagelsen af Pichon bliver Samson Group Europas største producent af gyllevogne, fastslår virksomheden.

»De to virksomheder komplimenterer hinanden rigtig godt både hvad angår produkter, produktionsfaciliteter og geografisk distribution«, siger administrerende direktør i Samson Agro Lars Henriksen.

Ønske om at udvikle

Det er familien Glerup, som står bag Samson, der har skubbet på for overtagelsen. Med et øget fokus på at udnytte husdyrgødning i hele Europa har familien ønsket at udvikle Samson yderligere, til at blive den førende europæiske spiller på markedet.

»Det øgede fokus på husdyr- og naturgødning skubber til den teknologiske udvikling hos producenterne. Det er en udvikling, der uden tvivl vil fremskynde en konsolidering af producenter for at sikre den økonomiske styrke, der er nødvendig for at opretholde et højt innovativt niveau i produktudviklingen«, siger Christian Junker, bestyrelsesformand i Samson Group.

Med overtagelsen sætter Samson sig i en meget stærk position til fremtiden, mener bestyrelsesformanden.

Til maskinstationer og landbrug

De to brands og deres produktportefølje supplerer hinanden, påpeger Samson i pressemeddelelsen.

Produkterne fra fabrikken i Viborg retter sig fortrinsvis til maskinstationer og store animalske producenter. Pichons produkter er fortrinsvis udviklet til mindre og mellemstore landbrug samt mellemstore maskinstationer. Pichon fremstiller gyllevogne fra 5,0 til 30 kubikmeter baseret på vakuumteknik til at fylde vognene med, mens Samson starter ved 16 og slutter ved 35 kubikmeter, baseret på enten centrifugalpumper eller ejektor-fyldesystem. Det samme gør sig gældende på møgsprederne, som såvel Pichon og Samson producerer.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00