Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 102
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Ugens maskine: Gylleudlægger med bogieundervogn

Oprettet 14.12.18 kl. 07:59

Ny gylleudlægger fra Agrometer vejer blot 15 tons, hvilket giver mindre jordpakning. Den kan monteres med lækagekontrol.

Af Claus Worup

Den nye gylleudlægger med bogieundervogn blev vist for nylig på Agromek.

Grindsted-virksomheden Agrometers seneste nyhed inden for gylleududlæggere er en seriøs konkurrent til en gyllevogn, og den belaster jorden mindre. Den nye Agrometer SRS 1500, der er storebror til 1200-modellen, har bogieundervogn og et system til overvågning af eventuelle lækager.

Hver fredag samler vi op på en aktuel maskine. Denne fredag serverer vi fem ting, der er værd at vide om den nye gylleudlægger Agrometer SRS 1500.

1. Stadig til landevejen

Nyheden er blevet større og med bogie, fordi redskaber og nedfældere bliver større og dermed tungere, men med den nye undervogn er den stadig lovlig at køre med på landevejen.

2. Ny software

Producenten fremhæver maskinens nye software-platform med Canbus og Isobus. Den nye platform gør det muligt at oprette speciel opsætning for flere chauffører og nemmere tilpasning til forskellige typer redskaber.

3. Lækagekontrol

Maskinen kan monteres med det nye Lækagekontrol, som går ud på, at chaufføren får en alarm, hvis gyllemængden fra pumpevogn og til udlæggeren ikke stemmer overens. Agrometer udlæggersystemet er designet til at arbejde under meget højt tryk. Det betyder, at små rifter eller huller i en fødeslange hurtigt kan skabe gyllepytter langs fødeledningen. Med den nye HLC 5100 lækageovervågning sker der hele tiden en sammenligning mellem den mængde gylle, der forlader pumpevognen, med den gylle, der modtages ved udlæggeren.

4. Mindre jordpakning

Den nye gylleudlægger har en slangelængde på 620 meter i 4,5 tommers tykkelse, og producenten mener, at udlæggeren sagtens kan konkurrere med gyllevogne. Jordpakningen er væsentlig mindre. Gylleudlæggerens egenvægt er kun 15 tons - eller 21 tons med gylle i slangen.

5. Fronttank

Agrometer tilbyder en mulighed for at supplere med en ny fronttank, Agrometer FT 3000, som øger kapaciteten.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00