Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 118
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
AgroIntelli partner i SoilCare

Oprettet 06.12.18 kl. 07:31

Innovationsvirksomheden AgroIntelli er med i EU-projektetSoilCare, som tester nye dyrkningssystemer og teknikker.

Af Claus Worup

AgroIntellis Robotti er som skræddersyet til SoilCare projektet.

»Vi har identificeret og tester potentielle dyrkningssystemer, der ikke bare forbedrer landbrugsjordens kvalitet, men som også øger rentabiliteten.« Det er budskabet, som det EU-finansierede SoilCare projekt sendte ud til landbrugssektoren i anledningen af Jordens Dag, World Soil Day, som var i går, 5. december.

Tanken er, at landbrug i alle størrelser - fra små økologiske til store industrielle - kan implementere SoilCare's jordforbedrende dyrkningssystemer, både for at reducere omkostninger, øge udbytte og kvalitet og gavne jordens sundhed. Midlerne er både sædskifte, efterafgrøder, jordbearbejdning og nye tekniske løsninger.

»Projektgruppen har identificeret nogle specifikke systemeer. som landmænd kan bruge til at imødekomme trusler mod jordens frugtbarhed. Projektgruppens gennemgang indeholder også agronomiske teknikker, der hjælper med at optimere ethvert eksisterende dyrkningssystem«, siger siger Ole Green, direktør for AgroIntelli og professor ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»AgroIntelli som SoilCare-partner, fokuserer på at forenkle og forbedre landbruget ved at levere teknologier«, siger Ole Green og henviser til Robotti, den meget omtalte robot-redskabsbærer udviklet af AgroIntelli, som bl.a. kan bidrage til at reducere brændstofforbruget og risikoen for jordpakning. Ligeledes kan herbicid- og pesticid anvendelser minimeres som et resultat af optimal dyrkning af nye teknologier, Robottis lette vægt, anvendelse af ruteoptimering, og præcisionssprøjtning. Dermed kan landmænd ifølge Ole Green bidrage til bæredygtighed og støtte fremtidige generationer af landmænd til at drage nytte af velbevarede økosystemer, samt at reducere driftsomkostninger og arbejdstid.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation bruger Jordens Dag til at øge bevidstheden om jordbunden, at jordbunden ikke kun påvirker vores fødevareforsyninger, men at den også hjælper med at rense vand og mindsker risikoen for oversvømmelser og tørker.

Formålet med det EU-finansierede SoilCare-projekt er at identificere, evaluere og at fremme lovende jordforbedrende dyrkningssystemer og agronomiske teknikker, som øger både rentabiliteten og bæredygtigheden af landbruget i Europa. Dette projekt har modtaget finansiering fra EU's Horizon 2020-program.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00