Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 124
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Populær mellemklassetraktor får flere transmissioner

Oprettet 07.11.18 kl. 09:29

New Hollands største model i T6-serien bliver fremover til rådighed med både trinløs- og dobbeltkoblingstransmission.

Af John Christensen

Foto: New Holland.
T6.180 er den største model i T6-serien. Den har til forskel fra de andre modeller en sekscylindret motor, men har hidtil kun haft Electro Command-transmission. Når kommer både Auto Command og Dynamic Command til i rækken af valgmuligheder.

I New Hollands velkendte T6-serie har topmodellen T6.180 levet sit eget liv som den eneste seks-cylindrede model i klassen og med Eletro Command transmissionen som eneste valgmulighed.

Det laver New Holland om på nu, eftersom T6.180 fremover også kan fås med den trinløse Auto Command transmission eller New Hollands nye Dynamic Command transmission, der er en powershift-variant med dobbeltkoblingsteknologi.

Fremover er den lille T6.125S eneste model i serien, som ikke fås med Dynamic- og Auto Command. De resterende fire modeller med firecylindrede motorer - og så altså T6.180 med rækkesekser bliver identiske på transmissionsvalget, oplyser New Holland i en pressemeddelelse.

T6.180 har en nominel effekt på 145 hestekræfter. Den topper ved 175 heste uden brug af boost fra den 6,7 liters store NEF-motor, som også benyttes i T7-serien.

Til sammenligning yder den firecylindrede T6.175 også 145 heste ved nominel effekt, men når kun 175 heste ved hjælp af en boost-funktion.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00