Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 108
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Pöttinger giver nye muligheder for CN Maskinfabrik

Oprettet 02.11.18 kl. 10:48

CN Maskinfabrik i Sønderjylland har fået forhandlingen af de østrigske Pöttinger maskiner.

Af Claus Worup

Erling Schmidt, til højre, fra CN Maskinfabrik og Lars Andreasen, Pöttinger Danmark ser frem til samarbejdet.

Da samarbejdet med hollandske Lely er ophørt her fra november, bliver østrigske Pöttinger ny leverandør af græs- og jordbehandlingsmaskiner til den sønderjyske maskinforretning CN Maskinfabrik A/S i Tiset ved Gram, hvor man også er importør af RMH fuldfodervogne.

»Efter mange år med Lely ønsker vi stadig at servicere områdets mange kvægbesætninger. Men samtidig øjner vi også andre muligheder i det nye samarbejde. Med Pöttinger kan vi også tilbyde jordbehandlingsmaskiner fra samme leverandør, hvilket giver muligheder hos andre kundesegmenter«, siger Erling Schmidt, indehaver af CN Maskinfabrik.

Pöttinger er mest kendt for produktion af græsmaskiner, men i de senere år har salget af jordbehandlingsmaskinerne været støt stigende.

»CN Maskinfabrik er kendt for fuldfodervogne og læssemaskiner, hvilket har en god synergi med salg af græsmaskiner«, siger Lars Andreasen salgschef for Pöttinger Danmark.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00