Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 124
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Grimme fejrer 100 år med stor kartoffeldemo

Oprettet 25.10.18 kl. 13:54

Hos Grimme Skandinavien i Rødkærsbro har man beskæftiget sig med kartofler i 100 år, og det fejres med demo på torsdag.

Af Claus Worup

Grimme Ventor blev vist på Agritechnica sidste år. På torsdag kører den ved Bording.

Når man har været i kartoffelbranchen i 100 år, skal det naturlivis fejres med at køre i marken med masser af kartoffelmaskiner. Og sådan bliver det på torsdag 1. november, når Grimme Skandinavien i Rødkærsbro holder sin landsdemonstration i Munklinde nær Bording, hvor et dusin kartoffelmaskiner demonstreres i marken og yderligere en håndfuld bliver udstillet.

»Hos Grimme Skandinavien har vi beskæftiget os med kartofler i 100 år. Vi kender alle aspekter i at høste og køre med kartoffeloptagere samt vedligehold. Vi har en direkte adgang til kunderne og har en høj grad af specialisering«, lyder det i dagens anledning fra Heine Hylleberg, som er salgschef for udlandet og medejer af Grimme Skandinavien.

Demoen kommer til at byde på både selvkørende og bugserede maskiner, mange af dem i flere udstyrsvarianter. Et af trækplastrene bliver uden tvivl den store Grimme Ventor 4150, som blev vist på Agritechnica sidste år.

Demo'en holdes nærmere bestemt på Godset I/S, Vestermoselundvej 12, Munklinde ved Bording fra kl. 10 til 15. Maskinerne kører både om formiddagen omg om eftermiddagen uanset vejret.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00