Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 117
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Hæder til Samsons frontfyldesystem

Oprettet 24.10.18 kl. 08:18

Med det nye Front Arm Pump, FAP system fra Samson kan ejektor-gyllevogne tømme gylletransportere direkte i forageren.

Af Claus Worup

Gyllevognen er hurtig klar til at fortsætte udbringningen af gylle, når den tømmer gylletransportere i forageren.

Samson Agro har fået tildelt en stjerne af dommerudvalget på årets Agromek for den nye FAP - et frontfyldesystem til traktorer med gyllevogne udstyret med ejektorpumpe. Systemet øger mængden af udbragt gylle, da gylletransportere kan tømmes direkte i forageren. Det reducerer kørslen i marken og forageren, og reducerer dermed også afgrødeskader.

En anden fordel er, at redskabet på gyllevognen ofte kan forblive i arbejdsstilling, og der ikke skal bruges tid på ind- og udklapning af redskabet.

En række automatiske funktioner sikrer systemet mod fejlbetjening, og letter betjeningen for føreren. Centrifugalpumpen stoppes automatisk, når vognen er fyldt, og spadeventilen under pumpen lukkes. En timerfunktion kan aktiveres, så armen automatisk sænkes i transportposition. Fyldningen via FAP-systemet startes med vakuum fra ejektoren på vognen. Herefter overtager centrifugalpumpen den videre fyldning.

FAP-systemet kan ifølge Samson let af-og påmonteres af en enkelt person uden brug af løfteanordninger.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00