Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 132
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Ny sekscylindret Maxxum 150 debuterer i marken

Oprettet 01.10.18 kl. 08:20

Case IH Maxxum 150 CVX's debut i marken viser fordelene ved en kompakt sekscylindret traktor med CVT.

Af Claus Worup

Den nye Case IH Maxxum 150 CVX er kendetegnet ved et kompakt design med højt forhold mellem effekt og vægt.

Med lanceringen af den nye Maxxum 150 CVX vil Case IH's kunder netop her fra oktober kunne vælge en ny kompakt designet, sekscylindret traktor med 150 hestekræfter og trinløs transmission ud over den velkendte firecylindrede Maxxum CVX med 145 hestekræfter og de mindre Maxxum-modeller.

Indtil nu har Maxxum-serien kun været baseret på firecylindrede modeller i fire varianter. Da nogle kunder foretrækker en sekscylindret maskine i den øverste ende af dette segment, er der nu et alternativ til den firecylindrede Maxxum 145. I stedet for denne traktors firecylindrede FPT-motor på 4,5 liter har den nye Maxxum 150 en motor på 6,7 liter. Som andre Maxxum-modeller kan Maxxum 150 fås med ActiveDrive 4 semi-powershift med 4 trin, ActiveDrive 8 semi-powershift med 8 trin (fra begyndelsen af 2019) eller CVXDrive CVT.

Maxxum 150 har samme maksimale effekt på 175 hestekræfter som Maxxum 145. Dens drejningsmoment er imidlertid større, 740 Nm (målt ved 1500 omdr./min.) sammenlignet med de 700 NM for Maxxum 145. Ligesom motoren i de firecylindrede Maxxum-traktorer opfylder den sekscylindrede Maxxum 150 Stage IV-emissionsbestemmelserne takket være det patenterede Hi-eSCR-system med selektiv katalytisk reduktion, et vedligeholdelsesfrit system uden recirkulation af udstødningsgassen.

Trods dens anderledes motorkonfiguration har Maxxum 150 den samme hjulafstand på 2642 mm og længde på 5137 mm som de firecylindrede Maxxum-modeller, hvilket sikkert appellerer til landmænd, der ønsker en kompakt og manøvredygtig maskine, der forstyrrer jorden mindst muligt ved manøvrering og vending på forageren. Maxxum 150 er desuden en letvægter - med en egenvægt på 5020 kg vejer den kun 130 kg mere end Maxxum 145.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00