Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 131
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Dansk mekaniker kæmper om EM-titel i dag

Oprettet 26.09.18 kl. 09:44

Ronni Larsen starter kampen mod 11 andre om at blive Europas bedste landbrugsmaskinmekaniker i Budapest i dag.

Af John Christensen

Ronni Larsen fra Nordvestjysk Traktorservice skal deltage i EuroSkills 2018.

Så er det nu. I dag starter EuroSkills mesterskaberne i Budapest, hvor 24-årige Ronni Larsen fra Nordvestjysk Traktorservice kæmper for Dannebrog.

Han skal dyste mod 11 andre deltagere om at blive Europas bedste mekaniker inden for kategorien Heavy Vehicle Technology, hvilket indebærer såvel landbrugs- som entreprenørmaskiner. Selv er han fortrøstningsfuld:

»Jeg vil ned og vise, hvad jeg kan, og det bliver ekstremt spændende. Men selve oplevelsen er jo nærmest halvdelen af det hele«, siger Ronni Larsen.

I de kommende tre dage skal han dyste i forskellige dicipliner, og mærkerne bliver denne gang John Deere og JCB - og for Ronni desværre ikke Case IH.

»Case IH og deres serviceværktøjer på PC'en kan jeg nærmest i søvne, fordi jeg arbejder med mærket til dagligt. Nu skal jeg sætte mig ind i både John Deere og JCB, for vi skal bruge meget tid på at finde informationer i disse programmer«, forklarer han.

Hverdagens helte

Dansk Maskinhandlerforening (DM) dækker sammen med Dansk Metal udgifter i forbindelse med Ronni Larsens deltagelse i EuroSkills.

For Per Hedetoft, konsulent, DM, handler det om at give deltagerne en god oplevelse og samtidig udbrede kendskabet til uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker.

»Vi vil gerne vise omverdenen, hvor dygtige og fantastiske folk vi har. De er hverdagens helte, som holder hele landbrugsbranchen kørende«, fastslår Per Hedetoft.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00