Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 120
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Østrigsk traktormærke bevæger sig ind i Baltikum

Oprettet 04.07.18 kl. 14:20

Steyr har indgået en aftale med Amazone SIA i Letland, der baner vej for mærket i Letland.

Af John Christensen

Foto: Steyr.
Steyr har fået en importør i Letland, så mærket nu bliver repræsenteret på markedet.

Traktorer fra Steyr i Letland. Det er en realitet, efter Steyr har indgået en aftale med maskinforhandleren Amazone SIA om importen af mærket.

»Amazone SIA har opbygget en solid grundsten i forhold til salg og vedligehold af landbrugsmaskiner i Letland over de sidste mange år. Virksomheden er den helt rigtige at danne partnerskab med omkring import af Steyr-traktorer«, fortæller danske Peter Friis, network development director hos Steyr.

Amazone SIA beskæftiger omkring 40 medarbejdere og driver ud over maskinforretningen også sin egen test-farm med 1.200 ha.

Steyr er i dag ejet af CNH Industrial og produceres i St. Valentin i Østrig - samme sted som Case IH producere en god portion af sine traktorer. Både Steyr og Case IH har europæisk hovedkvarter i St. Valentin.

Steyr er pt. ikke repræsenteret på det danske marked.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00