Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 129
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Veteraner har træffetid i Brørup

Oprettet 11.06.18 kl. 13:25

Case, IH og McCormick er temaet for dette års veterantraktortræf i Brørup.

Af Claus Worup

En aldrende McCormick. Netop det mærke er sammen med Case og IH tema for årets træf.

Nostalgien kommer til at stå i fuldt flor, og mon ikke der vil blive fortalt en anekdote eller to fra gamle dage, når Dansk Veteran Traktor Klub i weekenden den 30. juni og 1. juli holder det årlige veterantræf i Brørup.

Årets tema er traktorer, motorer og maskiner fra Case, IH og McCormick. De tre mærker har en lang historie bag sig, så der vil være rig lejlighed til at følge den teknologiske udvikling gennem langt over 100 år.

Interessen for veterantraktorer deles over hele Danmark, så selv om deltagerne i årets veterantræf i Brørup naturligvis primært kommer fra Sydjylland og Fyn, forventer arrangørerne deltagere fra hele landet.

Dansk Veteran Traktor Klub er en klub for alle med interesse for veterantraktorer, stationære motorer, redskaber og gamle entreprenørmaskiner. Klubben er landsdækkende og har på nuværende tidspunkt ca. 3.600 medlemmer.

Veterantræffet i Brørup kommer til at foregå på Markedspladsen, Industri Vest i Brørup, begge dage fra kl. 9 til 16.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00