Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 117
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Afstand, tid og datamængder er afgørende når maskiner skal tale sammen

Oprettet 11.04.18 kl. 08:58

Det bliver en balancegang og en blanding af flere teknologier, når traktorerne fremover skal kommunikere direkte i marken.

Af John Christensen

Foto: John Christensen.
Forskellige opgaver stiller forskellige krav til direkte kommunikation mellem maskiner i marken.

LandbrugsAvisen, Düsseldorf.

Direkte kommunikation mellem maskiner i marken (M2M kommunikation) virker umiddelbart som en overkommelig opgave. Men selvom producenterne arbejder ihærdigt på at nå målet, så er det ikke uden udfordringer.

»Som det ser ud i dag har vi ikke én teknologi, der kan klare dataoverførslen og de opgaver, der er i forbindelse med det«, fortæller Ludger Autermann fra Claas E-systems.

Det skyldes i høj grad, at de forskellige opgaver i marken stiller forskellige krav. For eksempel er der stor forskel på, om finsnitteren skal styre frakørselsvognen lige ved siden af sig, eller om en traktor skal sende markdata til en anden traktor flere kilometer væk.

»I nogle tilfælde har vi brug for at kunne sende masser af data, men hvor vi ikke behøver får det sendt hurtigt. I andre tilfælde er vi nødt til at have en lynhurtig forbindelse for at undgå ulykker«, forklarede Ludger Autermann på en konference om Smart Farming i Tyskland, hvor Landbrugsavisen er til stede.

Derfor bliver M2M kommunikation en balancegang - og med brug af flere forskellige teknikker afhængig af opogaven, erkender han. I hvert fald indtil videre.

»Løsningen på sigt bliver 5G-netværket. Det vil kunne opfylde alle krav. Problemet er bare, at vi ikke ved, om det er klar om to, fem eller syv år. Det har vi ikke tid til at vente på«, siger han.

I Mellemtiden vil producenter og softwareleverandører blandt andet benytte radiokommunikation og IEEE 802.11p, der er en variant af wi-fi, som er på nippet til at blive udbredt i bilindustrien.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00