Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 85
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
John Deere: Kommercielle førerløse traktorer ikke lige om hjørnet

Oprettet 10.04.18 kl. 13:38

Siden 2005 har John Deere haft autonome maskiner som prototyper, men trods megen fokus på førerløse maskiner på det seneste, er markedet ikke klar endnu, mener udviklingsansvarlig hos John Deere.

Af John Christensen

Foto: John Christensen.
Thomas Engel fra John Deere er ikke i tvivl om, at førerløse maskiner bliver en realitet på sigt. Men markedet er endnu ikke klar til førerløse traktorer i stor stil, vurderer han.

LandbrugsAvisen, Düsseldorf.

»Vi kan se en efterspørgsel på førerløse maskiner, og ja, de vil komme i større skala. Men det er svært at sige hvornår. Umiddelbart ligger der ikke førerløse traktorer fra John Deere lige om hjørnet«.

Det fortæller Thomas Engel, manager Technology Innovation Strategy hos John Deere European Technology Innovation Center, Tyskland.

Thomas Engel holdt tidligere i dag tirsdag et indlæg på en international konference om Smart Farming i Düsseldorf, hvor LandbrugsAvisen er til stede. Her forklarede han, at John Deere siden 2005 har fremstillet prototyper på førerløse traktorer.

»Vi var arbejdet med området siden 2005. Siden da er markedet modnet og nye teknologier er kommet til. Autostyring for eksempel mainstream i dag, og der er masser af muligheder for at programmere, hvordan traktoren skal vende på forageren - blot for at tage én af mange løsninger, der gør det muligt at have føreløse traktorer«.

Alligevel holder han igen med at sende en førerløs John Deere på markedet.

»Foruden markedets naturlige accept til førerløse traktorer - som tager tid - så er der også en række ting, markedet skal tage stilling til. Hvem eller hvordan vil man for eksempel overvåde sine redskaber under kørslen - eller hvordan får man en førerløs traktor fra A til B?«

»Samtidig vil det være meget afgrødespecifikt, hvor teknologien slår igennem først. grøntsagsavlere og frugtproducenter vil sansynligvis stå først på listen, men det tager tid for markedet at kaste sig over førerløse traktorer. Vi har også arbejdet med et master-slave koncept, men vi må bare konstatere, at der ikke er det store marked for det. Fendt har et lignende system på markedet og har haft det en årrække, men altså uden den store udbredelse, er min vurdering«.

Thomas Engel erkender også, at producenterne har ting at tage hånd om med den førerløse teknologi.

»Vi producenter har naturligvis et produktansvar, som vi skal leve op til. Men hvis en rød førerløs traktor med et grønt redskab bagpå skader en person - hvem har så ansvaret?« nævner han.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00