Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 125
Logget på lige nu: 1
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Ny Krampe lukker hul i programmet

Oprettet 21.03.18 kl. 14:36

Krampes Halfpipe entreprenørvogne kommer i ny version, Krampe HP 24, der tager 13,5 kubikmeter i strøget mål.

Af Claus Worup

Med længere akselafstand er Krampe HP 24 interessant for det danske marked.

Den tyske vognproducent, Krampe, har nyt til entreprenører - eller maskinstationer, som også udfører entreprenør-arbejde. Det er den nye Krampe Tandem Halfpipe, en to-akslet entreprenørvogn, der nu fås i to længder. Den tidligere Krampe HP 20 - HP for Halfpipe - kommer nemlig nu i en længere version, HP 24.

Nyheden er blevet 40 centimeter længere og kan nu laste 26 tons mod tidligere 25. Den kan rumme 13,5 kubikmeter i strøget mål - eller 17,5 kubikmeter med top. Den kan nu forsynes med 30,5 tommer dæk, nærmere bestemt betegnelsen 600/60 R 30,5. Modellen lukker så at sige det hul, der har været i programmel mellem Krampe HP 20 og den store HP 30 med tre aksler. Væsentligt er også, at den kan fås med en akselafstand på helt præcist 1,81 meter.

»Netop det er noget, som vi har haft mange forespørgsler på, da akslerne efter dansk lovgivning må laste 10 tons pr. aksel. Vi har allerede nu tilbud ude på HP 24, så det er bestemt en vogn, der passer til det danske marked«, siger produktchef hos MI, Maskinhandler Indkøbsringen, Jakob N. Scheel, der tilføjer, at i kraft af, at vognen nu kan udstyres med større hjul og 1,81 i akselafstand, betyder det at Krampe HP 24 ikke længere kun er beregnet til byggepladsopgaver, men nu også kan bruges til transportopgaver imellem byggepladser og lignende.

Samtidig er der foretaget enkelte opdateringer. Trækstangen er redesignet og kan nu højdejusteres, et system som man kender fra Krampes Big Body modeller. Endelig er åbningsmekanismen optimeret, så bagsmækken åbner og lukker hurtigere.

Alle opdateringerne kommer fra sommeren i år.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00