Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 65
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Lokkede med rejse og solgte 42 traktorer

Oprettet 08.02.18 kl. 00:00

Valtra lokkede i efteråret med en gratis rejse til Finland, hvis der blev handlet traktor før nytår. Kampagnen kom i mål med 42 solgte traktorer.

Af Christian Juel Jørgensen

På traktorrejsen fik deltagerne mulighed til at prøvekøre de nyeste Valtra-modeller i sneen ved fabrikken.
De hurtigste traktorkøbere kom med på turen efter først til mølle-princippet.

Køb din traktor før nytår, og kom på traktor-rejse til Valtra-fabrikken i Finland.

Sådan lød et af elementerne i den kampagne, Valtra kørte i efteråret 2017 for at få solgt så en række traktorer med 2017-udstyrspakke, inden de nye EU-regler trådte i kraft til nytår.

Kampagnen kom helt i mål, fortæller Arne Spejlborg fra Valtra-teamet hos Agco Danmark i forbindelse med traktorrejsen til Valtras fabrik i Suolathi inde i midten af Finland i sidste uge.

»Det er gået rigtig godt. Alt i alt har vi lavet en kampagne, hvor vi har solgt 42 traktorer på kampagnen. Sådan en tur er ikke altafgørende, men det er et ekstra krydderi, der måske lige er med til at gøre, at man får handlet på den side af årsskiftet«, siger han.

Kom i mål

Dermed var kampagnen stærkt medvirkende til, at Valtra i 2017 hoppede en plads op på listen over flest indregistrerede traktorer med en stigning i markedsandelen på 1,2 procentpoint. Agcos finskproducerede traktor indtager nu femtepladsen med næsten hver 10. indregistrerede traktor i Danmark over 30 kw, hvilket er bedre end målsætningen for året.

»Det kan jo aldrig blive for højt. Vi vil jo gerne sælge så mange traktorer, som det overhovedet er muligt. Men for vores mål for hele året har vi solgt mere end forventet«, siger han med et smil.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00