Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 100
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Pöttinger opruster i Skandinavien

Oprettet 07.02.18 kl. 09:47

Pöttinger har fremgang i Skandinavien, og det medfører nu en udvidelse af organisationen.

Af Claus Worup

Marko Hoppe er ny servicetekniker for Pöttinger i Skandinavien.
Niels Leth Jensen er ny reservedelsassistent i Skandinavien.

Det går rigtig godt for Pöttinger på de skandinaviske markeder. Derfor opruster den østrigske producent nu i Skandinavien med ansættelse af to nye medarbejdere til at styrke aftersales markedet.

»Kunderne er vigtige, og når maskinerne er købt, skal servicen være i top. Tiden og det øgede salg kræver en større organisation«, siger Lars Andreasen, salgschef for Pöttinger i Danmark i en pressemeddelelse.

Den ene af de nyansatte er 33-årige Marko Hoppe, som tiltræder 1. marts. Bag sig har han otte års erfaring fra Pöttinger i Tyskland. Med landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen og som specialist indenfor hydraulik og elektronik vil Marko Hoppe kunne styrke Pöttingers aktiviteter i Skandinavien. Det seneste år har Marko taget dansk og svensk kursus, så sproget ikke bliver en barriere.

Den anden er 38-årige Niels Leth Jensen, som 1. februar er tiltrådt stillingen som reservedelsassistent for at styrke reservedelssalget i såvel Danmark som Sverige. Niels Leth Jensen tiltræder med uddannelse og baggrund fra tidligere job i reservedelsbranchen indenfor autodele.

»Vores organisation styrkes med tilgangen af de to. Det vil helt sikkert styrke vores position på aftersales markedet«, siger Lars Andreasen.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00