Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 64
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Tjekkisk redskabsproducent udvider

Oprettet 30.01.18 kl. 12:10

Bednar flytter rundt og bygger til for at følge med efterspørgslen på blandt andet nye Omega-såmaskiner.

Af John Christensen

Tjekkiske Bednar udvider produktionen - blandt andet for at kunne følge med efterspørgslen på nye Omega-såmaskiner. Pressefoto.

Bednar med MI (Maskinhandler Indkøbsringen) som dansk importør er ved at opføre nye bygninger på 7.500 kvadratmeter. Det sker for at møde den stigende efterspørgsel på de gule maskiner.

Især nye Omega-såmaskiner fylder i produktionen.

»Vores største udfordring sidste år var at samle de mange nye Omega såmaskiner. Vi havde ikke forventet så stor efterspørgsel. Sidste år producerede vi 740 store maskiner. I 2018 har vi planer om at sælge over 1.000. Det kan vi ikke håndtere uden nye faciliteter«, fortæller Vojtěch Bednář, produktionschef hos Bednar FMT.

Halvvejs i 2017 gik Bednar op på treholdsskift for at øge kapaciteten til maksimale 1.500 redskaber årligt. De nye faciliteter vil gøre det muligt at nå 3.000 enheder fra 2020.

I Danmark sælges Bednar gennem fire forhandlere.

»Vi mærker også en større efterspørgsel. Særligt for store dybde-, tallerken- og såbedsharver«, fortæller Jakob Scheel, dansk produktchef.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00