Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 126
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Nytilrådt direktør: Jeg vil være med, hvor tingene sker

Oprettet 05.01.18 kl. 15:32

Jim Thygesen har i denne uge sin første uge som ny salgsdirektør hos Claas-forhandleren A.P. Jørgensen

Af Christian Juel Jørgensen

Jim Thygesen er netop tiltrådt som salgsdirektør hos Claas-forhandleren A.P. Jørgensen i Ribe.

Hvad ser du frem til i dit nye job?

»Jeg glæder mig rigtig meget. Det er en flot forretning med en lang tradition og et meget højt serviceniveau. Man gør noget ud af, at der er ordentligt fra fliserene foran og hele vejen igennem. Det bliver rigtig godt«.

Hvorfor skifter du nu?

»Når jeg kigger ind i krystalkuglen, så kommer der til at ske rigtig meget i branchen. Det startede med John Deere og Semler. TBS er købt af Raiffeisen. Og nu er Danish Agro gået ind i branchen, Jeg skal være med der, hvor tingene kommer til at ske«.

Kommer dine nye kollegaer til at mærke, at der skal ske forandringer, når du træder til?

»Der har været et udmærket salg. Men vi skal booste salget. Det er kravet sådan, som den her branche udvikler sig«.

Hvad er forskellen på arbejdet hos Kragmann og hos AP Jørgensen?

»I princippet er der ikke så stor forskel. Der er lidt flere medarbejdere her hos A.P. Jørgensen, og selvom jeg har været mere salgsmand hos Kragmann, så har jeg jo været vant til også at komme i værkstederne og hele servicedelen, for mig har service altid været lige så vigtig som salg«.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00