Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 142
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Agcos nye supertærsker: »Alt inden for bælterne er jeres«

Oprettet 18.12.17 kl. 15:23

I 2012 tager Agco en beslutning om at bruge 200 mio. dollars på udviklingen af en helt ny mejetærsker. Det interne navn bliver Opus - deadline er Agritechnica 2017.

Af John Christensen

Agcos ledelse beslutter i 2012 at sætte gang i udviklingen af en helt ny mejetærsker. Den får det interne navn Opus.

Magasinet TraktorTech har fået lov til at følge udviklingen af Agcos nye Ideal mejetærsker. Historien om den nye mejetærsker får du i den nyeste udgave, der kommer på gaden 19. december.

De næste dage her op til julen lufter vi på landbrugsavisen.dk/maskiner og traktortech.dk bidder af historien i en daglig følgeton. Så følg med de kommende dage.

Agco sætter igang

Vi skriver 2012. Agco, en af de store globale spillere på maskinfronten, kæmper for at følge med på markedet for mejetærskere. Men det er svært at holde trit med konkurrenterne, når det gælder de helt store topmodeller.

Delta/X-serien, den seneste model fra Agco i Europa, er bygget over en aldrende platform, som er svær at optimere yderligere.

Agco har i princippet en lang række forskellige serier af mejetærskere globalt set, men de, der klarer sig fornuftigt i Nordamerika, kommer til kort i Europa og omvendt.

De mange forskellige modeller og platforme stiller også større krav til mængden af reservedele, så med alle disse ting in mente tager Agcos bestyrelse med Martin Richenhagen i spidsen beslutningen om at sætte gang i udviklingen af en helt ny mejetærsker.

Agco sætter svimlende 200 mio. dollars af til projektet svarende til 1,27 mia. danske kroner - og det skal blive Agcos største enkeltstående projekt nogensinde. På Agritechnica 2017 skal en ny supertærsker stå klar - kapløbet kan begynde.

Smallere en konkurrenterne

Kravet til den kommende supertærsker er enormt. Den skal være en såkaldt global mejetærsker, hvilket betyder, at den skal kunne høste i alle verdens regioner. Ikke nok med, at den skal kunne høste overalt, den skal også være den bedste til det - og med en række krav fra Agcos top.

Blandt andet skal maskinen kunne holde sig på 3,3 meter på landevejen med 660 millimeter brede bælter eller 800 millimeter brede hjul.

»Vi starter fra et blankt stykke papir. Det giver os mulighed for at se med helt åbne øjne og stille nye krav til vores kommende mejetærsker«, fortæller Francesco Quaranta, øverst ansvarlig for hele Agcos høstdivision.

»Vi gav i princippet ingeniørerne et sæt bælter og sagde: »Alt inden for bælterne er pladsen til jer«, uddyber Francesco Quaranta.

I Randers, i dele af de gamle Dronningborg-haller er der livlig aktivitet. Her skal man udvikle hele processeren - tærskeværket - til den nye maskine. Ret hurtigt finder man hen til, at den nye supertærsker skal være en rotormaskine - og med meget lange rotorer.

Læs med i morgen, hvor vi kigger nærmere på udviklingen af Helix-rotoren på Ideal.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00