Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 62
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Ny Kuhn-plov giver snorlige forager

Oprettet 12.10.17 kl. 08:39

Danske Kuhn-forhandlere fik i går et smugkig på et nyt familiemedlem i Kuhns plovfamilie, Vari-Master L, som har fået sølv på Agritechnica.

Af Claus Worup

Foto: Claus Worup.
Tættere på den nye Vari-Master L plov fra Kuhn må vi ikke komme før Agritechnica. Ploven, der blev demonstreret ved Vejle, havde dog ikke »Smart Ploughing« udstyret monteret.
De danske Kuhn-forhandlere var naturligt nok stærkt interesserede i den nye Varia-Master L plov.
Et af Kuhns egne, officielle billeder viser, hvad det handler om. Den kan hæve og sænke underplovene enkeltvis, så man undgår zig-zag mønstrene på forageren.

Der er stadig en vis form for hemmelighedskræmmeri fra Kuhn-folkenes side. »Du må ikke tage billeder af den helt tæt på«, lød det med overbevisning. Så der var visse restriktioner indbygget, da LandbrugsAvisen sammen med omkring 75 repræsentanter fra de danske Kuhn-forhandlere på en ejendom ved Vejle i går fik et smugkig på en plov, der, hvis den lever op til forventningerne, kan blive epokegørende.

Det drejer sig om den nye Kuhn Vari-Master L, som vil blive vist i sin endelige form på Agritechnica, men som netop nu som et testeksemplar uden fabrikationsmærker og modelbetegnelser er i hænderne på MI, Maskinhandler Indkøbsringen.

»Det er en plov med fire til seks furer til de store mellemklassetraktorer op til 300 hestekræfter. Bortset fra forploven og underploven er alt helt nyt«, siger produktchef hos MI, Per Rasmussen.

Det særlige ved ploven er, at den med det rette udstyr monteret kan løse et problem, som landmændene alle dage har været trætte af, nemlig zig-zag mønstrene efter pløjning på forageren. Kuhn har udviklet et system, »Smart Ploughing«, og med det monteret som ekstraudstyr kan ploven - styret af GPS - hæve og sænke underplovene enkeltvis, så man opnår en lige linje på forageren og ikke skal ud at pløje igen. Rent mekanisk sker det ved at anvende den hydrauliske stenudløser, da den har en cylinder, der vipper underploven op eller ned. Det hele kræver blot, at forageren er lagt ind i GPS'en, og resultatet er, at man ikke skal ud og pløje igen på forageren.

»Og kosmetisk ser det også noget pænere ud«, siger Per Rasmussen, der tilføjer, at ploven også kan indstilles til at køre on land.

Smart Ploughing systemet har fået en sølvmedalje op til Agritechnica, hvor ploven vil kunne ses i sin endelige form.

Læs mere om Kuhns nyheder til den kommende sæson i den trykte udgave af LandbrugsAvisen torsdag 19. oktober.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00