Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 91
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Krone klar med fem nye snittevogne

Oprettet 10.10.17 kl. 09:12

Krone kommer til Agritechnica med en ny serie læsse- og snittevogne med kapacitet fra 33 til 40 kubikmeter.

Af Claus Worup

Krone udvider serien af snittevogne med MX-serien - her en Krone MX 370 GD.

På Krones stand på dette års Agritechnica lancerer producenten en ny serie læsse- og snittevogne. Den nye MX serie kommer til at bestå af fem modeller, og nogle af teknologierne er hentet fra den større ZX-serie.

MX er en ny serie kombilæssevogne bestående af modellerne MX 330 GD og GL, MX 370 GD og GL samt MX 400 GL. Kapaciteten er henholdsvis 33, 37 og 40 kubikmeter. Modellen, der bliver udstillet på Agritechnica bliver en MX 370 GD.

Som øvrige modeller fra Krone er serien begavet med Krones EasyFlow pickup, her i 1,8 meters bredde og med fem rækker tænder, som er arrangeret i en W-form, et patenteret arrangement, som ifølge Krone sikrer et konstant flow i materialestrømmen. Knivbjælken har 41 knive, og den har central gruppevis knivaktivering.

Knivbjælken kan svinges ud til siden under service og slibning. Som tilvalg på serien fås SpeedSharp systemet, som sliber alle knivene på under fire minutter.

Den nye serie supplerer et omfattende profgram fra AX-serien til ZX-serien, der består af 34 modeller.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00