Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 84
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
MacDon får europæisk hovedkvarter

Oprettet 09.10.17 kl. 10:53

Den canadiske producent MacDon vil med nyt domicil i Tyskland opnå mere vækst i Europa.

Af Claus Worup

Står det til MacDon vil man med det europæiske hovedkvarter opnå en større vækst i Europa. Arkivfoto.

Meningen er at få en større bid af de europæiske markeder, når den canadiske producent af skæreborde, MacDon Industries, nu rykker ind i Tyskland med et nyt europæisk hovedkvarter. Åbningen af MacDon Europe vil ifølge producenten blive en fordel for både forhandlere og kunder på de europæiske markeder.

Oprettelsen af den europæiske afdeling vil MacDon slå på tromme for, når man på Agritechnica i år vil vise flaget på MacDon-standen, og også fremover vil der komme flere aktiviteter på europæisk grund, både i Tyskland og på andre markeder, lover MacDons europæiske forretningsfører, Benedikt von Riedesel, der har ansvaret for opbygningen af MacDons tilstedeværelse i Europa.

MacDon, der ud over Canada har afdelinger i USA, Australien, Rusland og Brasilien, har omkring 1.400 ansatte, og produkterne afsættes i mere end 40 lande.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00