Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 84
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Ekspert: Hovedparten af landmænd skal ændre sprøjteteknik

Oprettet 29.09.17 kl. 12:48

Hovedparten af danske landmænd skal have ændret deres sprøjteteknik til prosulfocarb, mener sprøjteekspert, efter det nye lovkrav om 75 procent afdriftsreduktion ved sprøjtning med prosulfocarb er trådt i kraft.

Af Claus Worup

Ifølge LMO's sprøjteekspert, Hans Thostrup, betyder de nye regler, at langt størstedelen af danske landmænd skal have ændret sprøjteteknik.

I august trådte det nye lovkrav om 75 procent afdriftsreduktion ved sprøjtning med prosulfocarb i kraft. Og det kræver særlige dyser ved efterårets ukrudtssprøjtninger. LMOs sprøjteekspert, Hans Thostrup, peger på, at det er vigtigt, landmændene er opmærksomme på det nye lovkrav.

»Man kan risikere en bøde på mindst 10.000 kroner, hvis man ikke lever op til det nye krav. Samtidig kan negativ omtale vedrørende landbrugets brug af pesticider skyldes én landmands manglende omtanke. Og det skal vi meget gerne undgå«, siger Hans Thostrup.

Det nye regler betyder, at man ved alle sprøjtninger med prosulfocarb-holdige midler - Boxer, Fidox EC, Roxy EC, LFS Prosulfocarb og Adimax - fremover skal anvende en sprøjteteknik, der er godkendt til mindst 75 procent afdriftsreduktion.

For at kunne leve op til det nye lovkrav, anbefaler LMO en vinklet kompaktdyse i 03 størrelse (blå):

»Dysen kan både bruges til 75 og 90 procent afdriftsreduktion og de fleste andre sprøjtninger, da jo højere tryk des finere dråber. Vinklingen gør, at det nemmere sætter sig på vanskelige græsser og bedre trænger ned i afgrøder som kartofler. Landmanden kan med en dyse klare de fleste sprøjteopgaver ved at justere på tryk og væskemængde«, fortæller Hans Thostrup.

Miljøstyrelsen har også opdateret "Vejledning om brug af afdriftsreducerende udstyr ved sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler" - som også anvendes ved reduktion af afstandskrav til vandmiljøet og §3-områder.

Ifølge LMO's sprøjteekspert betyder de nye regler, at langt størstedelen af danske landmænd skal have ændret sprøjteteknik. Han peger dog på, at mange landmænd i dag allerede har monteret afdriftsreducerende dyser på deres sprøjter, der giver hele 90 procent afdriftsreduktion, fordi det betyder, at de må køre tættere på vandmiljøet.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00