Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 84
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Hver 6. landmand lader sig styre af GPS'en

Oprettet 28.09.17 kl. 11:21

Især de unge landmænd - og de bedst uddannede - er vilde med autostyring.

Af Filip Knaack Kirkegaard

Foto: Arkiv.

Faste kørespor, mindre overlap ved sprøjtning og bedre brug af markdata.

Det er nogle af argumenterne for autostyring med GPS - plus at arbejdsdagen bliver mere behagelig og mindre stresset, vil nogle mene. Så kan man også bedre holde oven i hovedet til at have en lang arbejdsdag, når der er høsttravlt, eller store arealer skal såes hurtigt.

GPS-teknologien, der bruger RTK-signalerne, vinder da også frem i landbruget, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Hver sjette landmand (16 pct.) bruger autostyring af traktor eller mejetærsker.

Den største gruppe er yngre landmænd under 40 år, hvor knap hver tredje landmand (29 pct.) bruger GPS.

En anden markant tendens er, at præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau.

Godt hver fjerde (27 pct.) af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS. Langt færre - godt hver 20. landmand (seks pct.) - med praktisk erfaring alene bruger autostyring.

Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt GPS som landmænd uden efteruddannelse.

Det spiller naturligvis en rolle, at yngre landmænd typisk har en længere uddannelse end de ældre, men selv hvis man ser bort fra det, gælder det i alle aldersgrupper, at landmænd med en driftslederuddannelse eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse foretrækker GPS'en.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00