Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 96
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Indien kan også: Vil lancere global el-traktor

Oprettet 14.09.17 kl. 14:46

Escorts India forventer at have en elektrisk drevet traktor med 70-90 heste klar til serieproduktion inden for to år.

Af John Christensen

Indisk traktorproduktion vil også være med på el-bølgen. Escorts India vil inden for to år have en elektrisk drevet traktor i produktion.

Det er mildt sagt ikke et mærke, man hører meget til på de hjemlige breddegrader. Men Escorts India er en ret stor traktorproducent, der producerer traktorer i den lidt lavere effektklasse. Og nu vil virksomheden også være med på det elektriske område.

Således har Escort India lanceret prototypen på en 100 pct. el-drevet traktor, der efter planen skal gå i produktion inden for to år - og som vil kunne gøre sig globalt set.

El-traktoren bliver en del af en traditionel traktorserie med navnet Nets (New Escorts Tractor Series), der består af traktorer fra 70 til 90 hestekræfter. Effekten på el-modellen er endnu ukendt, men ifølge svenske ATL vil man udvikle på traktoren helt frem til lanceringen af den serieklare model for at få så lang rækkevidde og så højt moment som overhovedet muligt.

Målgruppen er i første omgang vinproducenter og frugtavlere.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00