Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 125
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Köckerling viser discharve med bredde og tyngde

Oprettet 07.09.17 kl. 11:06

Köckerling kommer med nye Rebell discharver på både tre og 12,5 meter.

Af Claus Worup

Köckerling Classic T 1250 vejer 2,5 tons.
Köckerling Rebell Profiline 300.

Tyske Köckerling må have bestilt pænt med standplads på Agritechnica 2017. Producenten har traditionelt ret store redskaber på programmet, og dette år bliver ingen undtagelse, da Köckerling kommer med sin største discharve nogensinde. Det er den nye Köckerling Rebell Classic, en stor sag på 12,5 meters arbejdsbredde og en vægt på 2,5 tons, så den virkelig kan lave ballade i jorden.

»Rebell Classic T 1250 er målrettet de store brug, der har behov for arbejdsbredder i den størrelsesorden. Og med dens tyngde kan den virkelig gå i jorden,« sagde produktchef hos Köckerling, Johannes Füller, da han i dag fortalte om nyheden under Agritechnica Preview i Hannover.

Rebell Classic har diske på 510 millimeter, og dybdejustering sker hydrauulisk under arbejdet. Under transport foldes den to gange, så den holder sig under fire meter.

Rebell Classic T 1250 er bestykket med en ny Contour STS Roller, som er fleksibel og følger markens konturer.

På Agritechnica kommer Köckerling tillige med en anden variant under Rebell navnet, nemlig den kompakte diskharve Rebell Profiline 300 - i tre meters arbejdsbredde og store diske på 620 millimeter. Den er tiltænkt ikke blot arbejde i stub, men også såbedsforberedelse. Dybdejusteringen foretages hydraulisk under arbejdet - maksimal dybde er 18 centimeter.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00