Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 131
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Skærebordet til frøgræsavlerne: Luft bag knivbjælke minimerer spild

Oprettet 07.09.17 kl. 12:00

På et helt nyudviklet skærebord kan Geringhoff tildele luft lige bag knivbjælken og i en strøm, der sikrer, at lette frø ikke drysser af skærebordet.

Af John Christensen

Foto: Geringhoff
Det nye sejlskærebord fra Geringhoff bruger luft til at hjælpe frø og kerner fra afgrøden ind på bæltet for at reducere spildet.

Der findes i dag luftsystemer foran knivbjælken på visse skæreborde, som hjælper små frø ind på selve bordet. Men der findes ikke nogle systemer, hvor luften tilsættes efter knivbjælken, og hvor selve anlægget ikke sidder i vejen på nogen måde for afgrøden. Indtil nu.

Geringhof vil på Agritechnica vise et Flex-sejlskærebord, hvor små rør under bæltet leder luft ud gennem en sprække i skærebordet lige efter knivbjælken, således at små frø nænsomt blæses indad på bæltet i stedet for at falde ud af bordet igen, når det rammer selve bæltedelen.

Systemet er integreret i skærebordet og drives af sin egen lille blæser, som er indbygget i bordet og som drives via den normale pto til skærebordet.

Afhængig af afgrødens kernemasse kan man justere luftstrømmen efter behov, og ideen i netop at have luftstrømmen bag kniven er ifølge Geringhoff, at man på den måde ikke blæser sand og jordrester ind på skærebordet.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00