Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 57
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Kvernelands nye plov skifter automatisk mellem vej og mark

Oprettet 24.08.17 kl. 08:33

Topstangsfæstet vippes helt automatisk fremad, når Kv 2500 i-Plough skifter til transport, hvilket får ploven til at gå som en halvbugseret version på landevejen.

Af John Christensen

Foto: Kverneland.
Sådan ser det ud, når Kvernelands i-Plough er konfigureret til transport-kørsel. Den isobus-baserede plov sørger automatisk for at skifte om.

Landbrugsavisen, Holland.

Kverneland har gennem nogen tid arbejdet på dets kommende plovserie, der på flere punkter skiller sig ud. Kv 2500 i-Plough er en liftophængt plov, der i det første års tid har været tilgængelig i fire og fem furer. Fra næste år kommer også en seks-furet udgave - og med det, den officielle lancering af det automatiske omskiftesystem fra mark- til vej-kørsel.

Som chauffør skal man blot trykke på en knap på isobus-terminalen til ploven. Så sørger ploven selv for at låse det specielle, todelte topstangsfæste op og vippe det fremad, hvilket giver samme result som at forlænge topstangen betydeligt. Når det sker, opnår ploven en vinkel, hvor man med ploven vendt halvejs rundt kan sænke den ned på landhjulet, som så bærer ploven i bag, støttet af liftarmene i for.

Resultatet er mindre belastning på traktorens liftarme, samt en plov, der følger bag efter traktoren samme linje som traktorens spor.

Autoomstillingen bliver til rådighed på alle fire-, fem- og seksfurede modeller fra tredje kvartal 2018. Men lidt før, i løbet af andet kvartal, vil Kverneland også tilbyde et fremskudt landhjul til i-Plough. Med landhjulet monteret længere fremme på selve hovedrammen, er den bagerste fure på ploven den del, der rager længst ud, i stedet for den mere traditionelle løsning med landhjulet i bag, der ofte efterlader et lille stykke af marken upløjet.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00