Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 69
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Vej Qudrantballer på slidsken

Oprettet 11.08.17 kl. 12:01

Fra næste år får Claas Quadrant-presserne integreret vægt i balleslidsken samt nyt lyssystem.

Af John Christensen

Foto: John Christensen.
Næste år kan du veje hver enkelt balle på din Quadrantpresser ved hjælp af et nyt, integreret vejesystem i slidsken.

Et integreret vejesystem er ifølge Claas noget, der er efterspurgt hos større landbrug og maskinstationer. Derfor får næste års udgaver af Quadrant 4200, 5200 og 5300 netop den mulighed - dog som ekstraudstyr.

Vejesystemet er i stand til at veje ballerne med en præcision på plus/minus fem kg ved hastigheder op til 20 kilometer i timen, lover Claas. Og som chauffør får du vist vægten på hver enkelt balle i terminalen inde i kabinen.

Her har man også mulighed for summere vægten, så man kan se, hvor meget materiale, der er blevet presset på én mark. Du kan også gemme ballevægten under et specifikt job, og data kan sågar sendes via Claas Telematics systemet.

Ligeledes som ekstraudstyr kan Quadrant-presserne næste år fås med en ny LED-lyspakke på de tre modeller. Arbejdslygterne er placeret ved de vigtigste komponenter såsom ved svinghjulet og enden af ballekammeret.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00