Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 88
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
John Deere raffinerer rotormejetærskeren

Oprettet 04.08.17 kl. 08:47

Den nye John Deere S700 serie, som producenten selv kalder den automatiske mejetærsker, havde i går europæisk introduktion ved Fredericia.

Af Claus Worup

Foto: Claus Worup.
Den nye John Deere S700 blev vist for kunder, forhandlere og presse i går på Follerupgård ved Fredericia. Den planlagte demonstration i marken blev aflyst på grund af regnen.

Når John Deere lancerer en ny mejetærsker, kan man roligt regne med visse fornyelser, og de udeblev da heller ikke, da John Deere i går havde valgt Follerupgård ved Fredericia til producentens europæiske introduktion af den nye John Deere S700 mejetærsker-serie. Desværre satte regnen en stopper for den planlagte demonstration i marken.

Hos John Deere kalder man selv den nye S700 for »den automatiske mejetærsker«, og noget er der om snakken, da S700 omfatter de sidste nye automatiske løsninger til høstarbejdet. Mange af ændringerne gør det nemmere for føreren, idet mejetærskeren selv kan foretage de nødvendige justeringer, mens den arbejder. Et godt eksempel er maskinens anden generation af ICA-systemet, Intelligent Combine Adjust, så maskinen selv kommer med forslag til justeringer under høstarbejdet.

Den nye S700 er en videreudvikling af S600 serien, der kom på markedet i 2008 og fornyet i 2012. Den nye serie omfatter fire nye modeller, nemlig S770, S780, S785 og S790.

S700 er et resultat af mere en otte års indsats for at raffinere enkeltrotor- mejetærskeren. Under udviklingen har man taget kunder og fokusgrupper til hjælp, og det har ifølge John Deere medført betydelige forbedringer af maskinens ydeevne og førerens produktivitet, kernekvaliteten og lavere driftsomkostninger.

Læs mere om den nye John Deere S700 i den trykte udgave af LandbrugsAvisen torsdag 10. august.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00