Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 74
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Traktorgigant går frem

Oprettet 27.07.17 kl. 08:16

CNH øger omsætningen med tre procent i andet kvartal.

Af Filip Knaack Kirkegaard

Foto: Arkiv.

Foråret har været en god tid for CNH Industrial, som står bag mærker som New Holland og Case IH.

Det er et forbedret salg i Sydamerika, Australien, Asien, Europa og Mellemøsten, der hev omsætningen op med tre procent. Justeret for valutaændringer er stigningen på 4,5 procent, skriver selskabet.

I alt blev salget af landbrugsmaskiner forøget med tre procent, målt på værdi, i forhold til samme kvartal sidste år.

Dog faldt salget i Nafta-markedet, altså USA, Canada og Mexico.

Driftsoverskuddet steg med 6,2 procent til 481 mio. dollars, svarende til godt tre mia. kr. efter dagens kurs.

Nettoresultatet endte på 266 mio. dollars, svarende til 1,7 mia. kr.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00