Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 96
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Deutz forsøger sig med naturgas

Oprettet 03.07.17 kl. 10:08

Same-Deutz-Fahr har udviklet en traktormotor til naturgas i samarbejde med et tysk universitet.

Af Claus Worup

Basismotoren for projektet er en Deutz TCD 3,6.

Som en del af et forskningsprojekt i samarbejde med universitetet i Rostock og det tyske Thünen Institut har Same-Deutz-Fahr nu udviklet en traktormotor, der kører på naturgas. Forsøgsmotoren er netop blevet vist i forbindelse med de tyske Öko Feldtage.

Hele meningen med projektet var nemlig at skabe en uhyre miljøvenlig motor, men uden at gå på kompromis med ydelsen. Ingeniørerne hos Deutz tog slet og ret en dieselmotor fra hylden og byggede den om, nærmere bestemt en firecylindret Deutz TCD 3,6 med op til 90 kW, som blandt andet blev forsynet med et andet tændingssystem til naturgassen.

Fordelen ved naturgassen er, at den har en renere forbrænding i forhold til tilsvarende benzin- og dieselmotorer. Ifølge de tyske forskere opnår man med forsøgsmotoren en 24 procent CO2-besparelse.

Motoren har foreløbig kørt omkring 500 timer på forsøgsbasis i en testtraktor. Projektet blev sat i gang helt tilbage i 2012.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00