Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 93
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Kandidat D til Årets traktor 2014: Lamborghini Nitro 130 VRT

Oprettet 18.10.13 kl. 08:00

Skarpe linjer præger Nitro 130 VRT, der har samme designer som sidste års vinder af Tractor of The Year og Golden Tractor.

Af John Christensen

Foto: SDF
Lamborghini Nitro 130 VRT har skarpe linjer og et markant design. Traktoren yder 130 heste og har en trinløs transmission.
Foto: SDF
Kabinen i Nitro-serien. Dog viser billedet en udgave med traditionel semipowershift-transmission og ikke den nominerede VRT med den trinløse variant.
Foto: SDF
Giugiaro står for designet af traktoren.
Foto: SDF
Nitro 130 er største model i serien, og VRT angiver, at traktoren har trinløs transmission.
Foto: John Christensen
Lamborghini Nitro havde sin debut på den franske SIMA-udstilling i Frankrig tilbage i februar.

Lamborghini er nomineret med modellen Nitro 130 VRT, der er den største model i en serie på fire traktorer fra 100 til 130 hestekræfter. Lamborghini er ejet af Same Deutz-Fahr Group, og den nominerede Nitro er faktisk søster til Deutz-Fahr 5-serien. Med andre ord er det identiske komponenter, der gemmer sig under motorhjelmen, og traktorerne er bygget på samme platform.
Motoren er en 3,6 liter Deutz-motor, som overholder Tier 4i-kravene. Liften klarer 6,6 ton, og Nitro 130 VRT fås med hydraulik, der kan levere enten 60 eller 90 liter pr. minut.

VRT er Lamborghinis betegnelse for trinløs transmission. Serien fås både med den trinløse udgave og en mekanisk eller powershift-transmission. Den trinløse transmission er i øvrigt udviklet og produceret af Same Deutz-Fahr selv.

Nitro har skarpe linjer og et sprødt design med aner fra Deutz-Traktorerne, og det er da også Giugiaro, der har designet Nitro’en - samme designer som slog stregerne til Deutz-Fahr 7-serien, der sidste år både vandt titlen som Tractor of The Year og Golden Tractor for Design.

Se alle kandidaterne til Årets Traktor

Stem på Årets Traktor




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00