Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 87
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Kandidat C til Årets traktor 2014: Fendt 516

Oprettet 18.10.13 kl. 08:00

Fendt 516 ligner til forveksling den større 700-serie. En lidt kortere traktor og mindre motor er de største forskelle.

Af John Christensen

Foto: John Christensen
Den karakteristiske buede frontrude går igen på Fendt 500-serien og den nominerede Fendt 516 Vario. Traktoren er den største af fire modeller og yder 165 hestekræfter.
Foto: Agco
Fendt 516 er både stærk og tung nok til at håndtere en bred gruppe af redskaber.
Foto: Agco
Armlænskonsollet og terminal fra både 800- og 700-serien går igen på Fendt 516. Traktoren byder på høj komfort.
Foto: Agco
Velkendt design på 500-serien
Foto: Agco
Fendt 516 runder 165 hestekræfter og benytter naturligvis den trinløse Vario-transmission.

Med 165 hestekræfter er den nominerede Fendt 516 Vario den største ud af serie på i alt fire modeller. Fendt 500-serien blev lanceret forrige efterår og minder i princippet meget om den større Fendt 700-serie. Kabine og interiør er nemlig identisk, hvilket betyder, at der rent betjeningsmæssigt ikke er nogen forskel på traktorerne.

Forskellen ligger i dimensionerne på visse dele af traktoren samt det faktum, at 500-serien benytter firecylindrede motorer i stedet for sekscylindrede udgaver. Derfor er Fendt 516 lidt kortere end de større 700-modeller.

Drivlinje, chassis, aksler og motor er nye dele, som er sat sammen til 500-serien, og traktoren afløser den mindre Fendt 400-serie, der er for kompakt til at rumme SCR-teknologi, som er nødvendig for at leve op til emissionskravene.

Fendt 500-serien, og dermed også den nominerede Fendt 516, er dog en anelse tungere og har større dækmontering samt stærkere lift. Alt sammen noget, der gør den mere anvendelig i kombination med liftredskaber.
Traktoren er fra fabrikken udstyret med frontlift og front-pto
.

Se alle kandidaterne til Årets Traktor

Stem på Årets Traktor




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00