Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 103
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
Her kan du:
  • Diskutere med kolleger fra hele landet
  • Udveksle erfaringer om traktorer og maskiner
  • Få gode råd før du køber nye maskiner
  • Regler for debat

    Indlæg skrevet af Smiley, 07-02-2015 21:30:53
    Leyland 262 taber olie fra styrtøj
    Hejsa,

    Jeg har en Leyland 262 der bliver ved med at 'miste' olie i styrtøjshydraulikken. Jeg mener at have læst et sted at det kan være pakningen mellem pumpen og 'motoren', men inden jeg farer i at skille det hele ad ville det da være rart, hvis der var en der kunne bekræfte at dette er det mest sandsynlige scenarie :-)

    Den forsvinder stille og roligt når den står, så det er ikke fordi den ikke kan køre med det - men det er lidt træls at skulle fylde olie på styrtøjet, hver gang den har stået stille i en måneds tid.

    På forhånd tak.

    # Smiley
     
    Indlæg 18    Medlem siden 23-09-14
    Svar skrevet af Henrik J, 07-02-2015 22:00:25
    Det olie der forsvinder ender et sted!!!!!!!

    Er den tæt udvendig alle steder?
    Er din teori rigtigt vil der komme mere motorolie på motoren.
    MVH Henrik J
     
    Indlæg 1701    Medlem siden 11-11-06
    Svar skrevet af Smiley, 08-02-2015 21:23:51
    Hej Henrik,

    Helt enig - olien skal selvfølgelig ende et sted, der er ikke tale om overnaturlige fænomener her :-)

    Nu er det jo en gammel dame fra 1979, som ikke bliver brugt så frygtelig tit, så der drypper da lidt olie ud hist og her, men ikke mere end der har gjort i al den tid jeg har haft den. Svindet fra styrtøjet har dog ikke været der altid, så noget må der jo være sket.

    Hvorvidt der kommer mere motorolie på motoren kan være svært at afgøre, for da jeg kun hælder knap en kvart til en halv liter på af gangen er det jo ikke noget der giver de store udsving på oliepinden, og jeg skal da heller ikke afvise at motoren nipper lidt til motorolien af og til...

    Det jeg fiskede efter var nok om der var andre der havde haft en tilsvarende oplevelse - og som havde fundet kilden til problemet. Nu ved jeg godt at ikke to traktorer er ens, og det en har fundet som årsagen er ikke nødvendigvis gældende i mit tilfælde - men det skader jo ikke med gode forslag :-)

    En ting jeg dog har bemærket er, at den altid lader til at ende på et niveau ca. omkring akslen i pumpen, hvilket forstærker min tro på at det skulle være pakningen ind mod motoren det er galt med.

    Jeg skal dog have frontlæsserbeslag m.m. pillet af for at komme til at rode med det, så det er jo ikke lige noget man kaster sig ud i for sjov - og slet ikke før en evt. snesæson er overstået (selvom der ikke har været meget af det i år), for kommer sneen fygende skal gamle madam blå ud og rydde sne for at vi ikke skal sne inde :-)

    # Smiley
     
    Indlæg 18    Medlem siden 23-09-14
    Svar skrevet af Smiley, 23-12-2018 08:27:50
    Måske jeg burde lave en update på dette indlæg, for jeg har faktisk fået løst problemet i løbet af efteråret - mest af hensyn til andre som måtte finde indlægget der også søger en løsning.

    I mit tilfælde var det den store o-ring mellem pumpehuset og beholderen der rummer olien, der var blevet utæt. Faktisk var det en kombination af flere ting der gjorde det. Pumpen har tilsyneladende været malet på et tidspunkt hvor beholderen ikke var strammet tilpas godt på pumpehuset, hvorfor der er kommet noget maling ind til o-ringen. Det har nok ikke været et problem dengang, men over tid har o-ringen drejet sig eller lign. og så er der kommet maling imellem, hvilket gjorde at den var blevet utæt lige meget hvor godt jeg spændte det sammen.

    Løsningen var at skille det ad, og rense malingresterne af både pumpehuset, beholderen og selve o-ringen.

    Efter det hele var renset og samlet igen har jeg ikke haft problemer med at den taber olie fra styrtøjspumpen længere.

    Håber der er andre der kan få glæde af dette forslag.

    # Smiley

     
    Indlæg 18    Medlem siden 23-09-14

    Deltag i debatten

    For at deltage i debatten, skal du være logget ind. Har du endnu ikke en profil, kan du oprette en ved at klikke her.

     



    TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00